Forhold i udlandet
På vore rejsemål er der andre forhold end man er vant til fra Danmark.
Det anbefales at lære noget om landet, man skal besøge, før man rejser.
Landets kultur i relation til levevis og skikke bør respekteres.
Vi anser viden om andre kulturer som en væsentlig del af rejseoplevelsen og man bør være indforstået med, at de danske love og kulturen i landet ikke altid er svarende til andre landes love og kulturer.
Ting kan tage noget længere tid og kan virke uorganiseret.
Både Egypten, Tyrkiet og Grækenland har anden lovgivning, kultur, levevis og mad end man er vant til fra Danmark.
Disse forskelle kan virke meget anderledes for nogle.
Love, systemer og rutiner i forhold til byggepladser, vedligehold, sprøjtning, forurening, rygning, trafikkultur, fartgrænser, ældre biler og både er ofte væsentligt anderledes end i Danmark.
Sikkerhedsbestemmelser og rutiner i forhold til brug af hjelm ved aktiviteter er ofte anderledes og af anden kvalitet end i Danmark.
Man skal derfor selv vurdere sikkerheden for de aktiviteter, man ønsker at deltage i.
|