Flyrejsen
Hos Amisol Travel har vi ugentlige flyafgange til Antalya lufthavn med Forskellige flyselskaber, både fra Kastrup og Billund lufthavn. Rejsen arrangeres med direkte rutefly.
Flyrejsen til Tyrkiet -Antalya eller Gazipasa Lufthavn tager ca. 3,5 - 4 timer
PAS:
Vær opmærksom på, at fra 1. januar 2015 skal alle udlændinge, der ønsker at indrejse i Tyrkiet, have et pas, der er gyldigt mindst 60 dage efter udløbet af deres visumfri periode, visum eller opholdstilladelse.
Det betyder for danske statsborgere, at deres pas skal være gyldigt i 150 dage (90 dages visumfri periode + 60 dage, ca. 5 måneder) fra den dag, de indrejser i Tyrkiet.
Hvis passet er gyldigt i kortere tid, vil den rejsende blive afvist ved ankomsten til Tyrkiet – og returneret med førstkommende fly til Danmark.
Guideservice
Vi har ikke dansk guideservice i Alanya. Dog har du stadigvæk rig mulighed for at få råd og vejledning under dit ophold. Vores lokale agent Resital Tours sørger for at vores gæster bliver hentet til/fra lufthavnen, og de vil også under opholdet stå klar til feriespørgsmål, udflugter, hjælp og assistance.
Alle kontakt informationer til vores lokale og engelsktalende agentkontor i Alanya fremgår af rejsebeviset.
Visum/Transfer
Der er ikke visumpligt til Tyrkiet for danske statsborgere.
Visum kan for øvrige skandinaviske statsborgere købes ved ankomst i lufthavnen.
Visum koster ca 15 EUR per person.
Øvrige statsborgere må søge visum i gennem den Tyrkiske Ambassade i Danmark.
Passet skal være gyldigt i mindst 5 måneder efter hjemrejse fra Tyrkiet.
Transport mellem lufthavnen og hotellet kan bestilles for 150 kr.
Afstanden mellem lufthavnen og hotellet er ca. 2 timer i bus fra Antalya lufthavn, og 1 time fra Gazipasa lufthavn til Alanya.
Aktiviteter
Tyrkiske Hamam er et bad med forskellige spatilbud og behandlinger.
Særlig gode muligheder for rafting og mountain biking.
Dykning arrangeres gennem dykkercenter.
Vandsport ved strandene.
Badeland og go-cart bane.
Shopping
Gode muligheder for shopping af tøj, sko og smykker.
Det er nødvendigt at prutte om prisen, start på 50 % af prisen som sælger først tilbyder.
Fredag er helligdag, og nogle af butikkerne kan være lukket i dagstimerne.
Mad & drikkevarer
Det tyrkiske køkken bryster sig med den selvtildelte titel af ”Verdens tredjebedste køkken” efter det kinesiske og det franske. Hvordan man er kommet frem til den rangordning fremgår ikke, men den tyrkiske mad fortjener al den berømmelse, den kan få og her i Alanya findes gode muligheder for at prøve både rustik husmandskost og den mere raffinerede madlavningskunst, der stammer fra det kejserlige køkken, hvor højt specialiserede kokke i århundreder har stræbet mod nye kulinariske horisonter.
Meze
Et begreb, du kommer til at støde på, er ”Meze” – småretter, der ikke er ulig spanske tapas og som serveres som indledning til et måltid. Selv om de ikke står på menukortet, kan du altid spørge efter dem, for ofte kan man få nogle alligevel.
Vi kan anbefale at når man sætter sig til bords, at spørge om restauranten har ”Lavas” det tyrkiske oppustede brød. Husk at det mætter godt, så gem lidt til hovedretten. Skulle du gå hen og blive mere sulten så vil vi da lige sige at i Middelhavs-området, har de omkring 90 forskellige Meze retter
Kebab
”Kebab” er helt enkelt grillet kød, men i et utal af varianter og med lige så mange råvarer.
”Pide” er de flade brød, som serveres til maden. Fetaost er lavet på fåre- eller komælk og siden lagt i saltlage og osten bruges hyppigt i det tyrkiske køkken. Den kan være mild som en sommerdag eller skarp nok til at skære i glas. Det afhænger af, hvad den skal bruges til.
Fisk
Ønsker du fisk kan man få noget lækkert fisk nede ved havnen, husk dog altid at spørg hvad dagens fisk koster, da det sælges til dagspris. Prisen afhænger af hvor stor dagens fangst er.
Alanya er fyldt med gode restauranter, og man kan få en masse god mad. Du kan finde alt fra danske, internationale og lokale restauranter og priserne er fornuftige. Du kan altid se priserne på menukortet, eller spørg om prisen inden du bestiller.
Flyvetider/ Tidsforskel
Tyrkiet er 1 time foran os. Dvs. at når klokken er 12:00 i Danmark, så er klokken 13:00 i Tyrkiet.
Flyvetiden til Tyrkiet - Antalya lufthavn er normalt beregnet til 3 timer og 45 minutter.
Flyvetiden til Gazipasa lufthavn udenfor Alanya er beregnet til 3 timer og 55 minutter.
Indbyggertal/Areal
Ca. 1.500.000 indbyggere.
Alanya har beliggenhed ved Tyrkiets sydlige østkyst.
Sproget er tyrkisk, men engelsk er udbredt.
Klima
Solrigt og varmt i sommersæsonen.
Fra maj til oktober ligger temperaturen mellem 15-34 grader.
Temperaturforskel mellem dag og aften på optil 10 grader.
By/Strande
Oprindeligt en lille havneby med 30.000 indbyggere.
I dag er Alanya en stor og moderne ferieby.
Centrum i Alanya er et moderne turistcentrum med bredt udvalg af restauranter, fortovscaféer og butikker.
Byens flotte middelalderborg ligger på en klippe.
På hver side af klippen ligger Alanyas hovedstrande den kendte Kleopatra-strand og den østlig strand er begge flotte lange sandstrande.
Flere flotte feriebyer i området omkring Alanya.
AmiSol Travel har hoteller i Alanya, Belek, Side, Konakli og Incekum.
Transport
God bus og taxi forbindelse. Aftal pris på forhånd.
Valuta/Betaling/Drikkepenge
Minibanker og vekselkontor på mange af hotellerne og i centrum.
Tyrkiske lira er valutaen i Tyrkiet. Valutakode TRY.
100 DKK = 56,01 TRY ( Juli 2017) TRY, EUR og USD kan benyttes.
Begrænset mulighed for at betale med kreditkort.
Drikkepenge er frivillige, men helt almindeligt, ca. 10 % på restauranter.
Prisniveau
Lavt prisniveau på restauranter gennemsnitsprisen er 150 dkk pr. person for middag med drikkevare til.
Lavt prisniveau på taxi gennemsnit 50 dkk afhængig af afstande.
Lavt prisniveau på lokalt øl og vin, noget højere prisniveau på importeret spiritus, vin og øl.
Mobildækning
God mobildækning de fleste steder. Husk at mobildata i udlandet er utrolig dyrt, og vi kan derfor anbefale at man ikke har mobildata slået til under opholdet.
Reklamationer/ Klager
Er du på destinationen og er der fejl eller mangler, så kontakt venligst vores repræsentanter hurtigst muligt, så de har en mulighed for at hjælpe og få udbedret dette hurtigst muligt.
Har man ikke kontaktet vores repræsentanter på destinationen vedr. fejl og mangler, og har man ikke prøvet af få udbedret fejl og mangler på destinationen, og klager man når man kommer hjem fra ferien, mister man sin ret til en evt. kompensation. Iht. de gældende regler for deltagelse i pakkerejser paragraf. 26.
Internet
Flere Internet caféer i centrum.
De findes også på mange af hotellerne til en noget højere pris. Kvaliteten kan variere på internettet.
Hygiejne/Vaccine
Gode hygiejniske forhold på hoteller og restauranter.
Da det er en anden bakterieflora i Tyrkiet kan maveproblemer forekomme.
Der kræves ingen vaccinationer, men vi anbefaler vores gæster, at rådføre sig med sin læge omkring vaccination.
Vand fra hanen kan ikke drikkes. Hotellerne tilsætter Chlor i bade og drikkevand, og vandet har en anden bakterieflora en hjemme i Danmark. Køb altid drikkevand på flaske.
Vigtige forholdsregler er god håndhygiejne, begrænset brug af aircondition og undgå iskolde drikke i varmen.
Apotek/Læge/Hospital/Politi
Apotek i centrum.
Læge er tilknyttet hvert hotel, kontakt reception for lægehjælp.
Sygehus ved centrum.
Ved tyveri, overfald eller andre ligende uheldige hændelser skal gæsten have lavet en politirapport for at få et gyldigt bevis til en evt. forsikringssag. Det er et krav at man skal have tolkservice til 30 Euro pr. gang.
Dette betales af gæsten på politistationen.