El Tarter er en lille skisportsby beliggende i ca. 1.700 meters med adgang til mange gode pister for nybegyndere.
Byen har en lille kirke, smalle hyggelige gader er omgivet af en storslået natur, så her kan du få en hyggelig ferieoplevelse for hele familien. El Tarter er beliggende ca. 1,5 km fra Soldeu i retning mod Andorra la Vella og Spanien. Der er kun en håndfuld restauranter og afterskibarer plus et lille supermarked. Et par af de mest populære steder i El Tarter er Dylan's, som er en moderne restaurant/ cocktail bar, og L'Abarset Restaurant som serverer lokale retter og samtidig er et meget populært after skiing sted med live musik.
Dette område ligger centralt i Grandvalira skiområdet og er det perfekte udgangspunkt for skiløb. Her er nemlig både skiskole for børn/voksne og et stort børne- og begynder skiområde. Tæt ved Amisols hoteller findes en Gondollift og en stolelift, der fører dig op i terrænet. El Tarter er godt for både skiløbere og for snowboard.
Byen er et populært sted for familier på grund af det store udvalg af indkvartering med selvforplejning, der er også et par større hoteller af god kvalitet med nem adgang til pisterne. Desuden er der masser af restauranter på pisterne samt cafeteriaer med liggestole på terrassen og en fantastisk udsigt over de sneklædte bjerge.
Andorras hovedstad (Andorra La Vella) ligger ca. 11 km fra El Tarter.
Andorra la Vellas er landets kulturelle centrum med Regeringens Udstillingshal, som fungerende som både teater og museum. Området foran parlamentsbygningen byder også mange arrangementer, og byen er vært ved en musikfestival hver vinter. Den gamle bydel er karakteriseret ved gamle stengader og -huse og den centrale kirke Església de Sant Esteve er del af det smukkeste område i byen og blev bygget i romansk stil det 11. århundrede. I Andorra La Vella er indkøbsmulighederne mange. Oplev den skønne varme andorranske stemning ved en gåtur i byen, i butikkerne, på restauranter, på barer/diskoteker osv. Vi anbefaler også et besøg i Caldea, som er en af Europas største Spa & Wellness center, som tilbyder forkælelse til både børn og voksne samt der er flere pools til børnefamilierne.
Transporttiden fra lufthavnen til El Tater er ca. 3,5 time. Byen er den tredje by transferbussen kommer til – og dermed også den tredjesidste by der hentes gæster i på vej tilbage til lufthavnen igen.