Søg med vores AI agent

Velkommen til Vila Baleira Funchal – et moderne hotel i det populære Lido-område

Hotellet har en fantastisk beliggenhed med kort afstand til både havet og Funchals centrum, hvor du finder et godt udvalg af restauranter, butikker og spændende seværdigheder. Et stilrent og moderne hotel for gæster i alle aldre.

På tagterrassen finder du Vila Baleira Funchals indbydende poolområde med fantastisk udsigt over byen og det klare hav. Her kan du nyde afslappende timer ved poolkanten og bestille noget forfriskende fra poolbaren.

Vila Baleira Funchal har et moderne og lille træningsrum til dig, der ønsker at være aktiv på ferien. Hvis du søger en mere afslappet oplevelse, tilbydes massage og behandlinger mod betaling. Hotellet blev totalrenoveret i 2020 og fremstår nu som helt nyt med en moderne og lys atmosfære.

Opholdet inkluderer morgenmad med en varieret buffet, der giver dig en god og velsmagende start på dagen. Derudover finder du to barer på hotellet, der serverer snacks og drikkevarer hele dagen.

Vila Baleira Funchal er velegnet til dig, der ønsker en afslappet og komfortabel base tæt på byens pulserende liv.

 

Området omkring Vila Baleira Funchal

Lido-området er kendt for sin hyggelige promenade og nærhed til havet, med gode muligheder for både gåture og badning. Her finder du også et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker.

Funchals gamle bydel ligger ca. 2 km fra hotellet, med charmerende gader, markeder og lokale oplevelser. Der er også gode busforbindelser mellem Lido-området og Funchals centrum.

 

Vigtig information: Nabo-hotellet gennemgår i øjeblikket renoveringsarbejde, og der kan forekomme en vis støj i dagtimerne (kl. 08:00–18:00). Hotellet gør sit bedste for at sikre et så behageligt ophold som muligt.

 

Faciliteter

Afstande
Lufthavn: 26 km
Funchal: 2 km
Strand: 700 m

Pool/Strand
Offentlige strande i Lido-området
En udendørs pool på tagterrassen
Badehåndklæder kan lejes på hotellet

Restauranter/barer
Antal restauranter: 1
Antal barer: 2

Internet
Gratis Wi-Fi på hele hotellets område

Aktiviteter
Et lille fitnessrum
Massage og behandlinger (mod betaling)
Underholdning i løbet af ugen for store og små arrangeret af hotellet

Andet
Døgnåben reception
Parkeringsplads (mod betaling)
Bagageopbevaring
Vasketøjsservice (mod betaling)
Hotellet har elevator
Antal værelser: 86

 

Værelser

Værelserne er indrettet med fokus på komfort og elegance.

Standardværelse til 1-3 personer
Størrelse: 25 m2
Med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Ekstra seng til tredje person.

Deluxe-værelse til 1-3 personer
Størrelse: 27 m2
Med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Ekstra seng til tredje person.

Faciliteter (alle værelser)
Balkon/terrasse
Gratis Wi-Fi
Klimaanlæg
Kaffe- og tefaciliteter med elkedel
Saftyboks
Badeværelse med brusebad/badekar, hårtørrer og bidet

 

Mad og drikke

Opholdet på Vila Baleira Funchal inkluderer morgenmad. Øvrige måltider og drikkevarer er mod betaling.

Botânico Restaurant (hovedrestaurant, buffet)
- Morgenmad fra kl. 07:00 – 10:00

Bar 1419, åben fra kl. 07:00 – 23:00 (mod betaling)
- Ligger ved siden af receptionen og byder på en sofistikeret og afslappet atmosfære

Terrace Bar, åben fra kl. 11:00 – 19:00 (mod betaling)
- På tagterrassen serveres forfriskende cocktails og lækre snacks

 

Vigtig information

Turistskat
I overensstemmelse med gældende lovgivning i den autonome region Madeira vil der blive opkrævet en turistskat for alle besøgende, der bor i Funchal fra 01.10.2024.

Beløbet er 2 € pr. person pr. nat og gælder for alle hotelophold op til maksimalt 7 på hinanden følgende nætter. Turistskatten skal betales ved indtjekning.

Lægehjælp
Har du brug for lægehjælp, skal du straks kontakte en Amisol-repræsentant eller receptionen, som vil tilkalde en læge til dig/jer.

Faciliteter for personer med nedsat mobilitet
Hotellet ligger i relativt fladt terræn. Hotellet har elevator til de øverste etager. Handicapvenlige værelser er tilgængelige på forespørgsel, som skal sendes til post@amisol.dk i god tid før afrejse.

Hvorfor vælge Vila Baleira Funchal?

  • Beliggenhed: Funchal
  • Bo centralt i det populære Lido-område
  • Elegant og moderne hotel
  • Tagterrasse med pool og udsigt
  • Ophold med morgenmad inkluderet
  • Hotelfaciliteter
  • Reception Ja
  • Restaurant Ja
  • Bar Ja
  • Elevator Ja
  • WiFi Ja
  • SwimmingPool Ja
  • Børnepool Nej
  • Antal pools 1
  • Gratis Solsenge Ja
  • Fitness Ja
  • Værelsesfacilitier
  • Rengøring Ja
  • BALKON / TERRASSE Ja
  • Minibar Ja
  • Aircondition Ja
  • Safe box Nej
  • TV Ja
  • Skift af linned Nej
  • Skift af håndklæder Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Pension
  • All inclusive Nej
  • Mini all inclusive Nej
  • Morgenmad Ja
  • Halvpension Nej
  • Afstande
  • Centrum 25 m
  • Strand 700 m
  • Supermarked 39 m
  • Afstand til lufthavn 26 km
Næste >

Anbefalede hoteller til dig