Her finder du alt information du skal bruge, når du befinder dig i Egypten
Vores søde engelsktalende lokale guider møder dig i Hurghada lufthavn inden paskontrollen, hvor de har visums klar til dem der har købt det på forhånd på vores hjemmeside, samt sælger visums for 30 US Dollars til dem der ønsker at købe det hos dem.
Har du tilkøbt transfer, anviser guiden hvor bussen holder og kører med ud til hotellet - undervejs giver guiden lidt tips & tricks til dit ophold, samt mødetid for velkomstmødet.
På velkomstmødet du får udflugtsoversigt, der fortælles om lokalområdet, priser på taxaer, drikkepenge og mange andre gode fif til en dejlig ferie i Hurghada. Så kom og mød vores søde guider, så du også ved hvem du skal kontakte, hvis du får brug for hjælp under din ferie.
Se her alle vores udflugter i Hurghada
Guiderne er til rådighed døgnet rund via WhatsApp og tilkobler dig hotellets wi-fi eller køber et lokalt simkort dernede.
Du kan også bede receptionen ringe op til guiden for dig, hvis din telefon ikke virker på destinationen.
Guide telefonnummer (husk at skrive på engelsk):
+20 101 163 9863 – Yasser
+20 101 024 3602 – Ahmed
Det kan være dyrt at benytte sin danske telefon i Egypten, vi anbefaler derfor at du tjekker med dit teleselskab om du kan bruge den, eller holder den slukket (eller slå data fra) indtil du kommer frem til dit hotel og kan logge dig på hotellets Wi-Fi. På de mindre hoteller kan Wi-Fi være af varierende kvalitet –eller ikke eksisterende. Du kan derfor med fordel købe et engangs simkort i en lokal tele butik.
I Egypten er der ikke krav om vacciner, men der andre bakterier, end vi er vant til i Danmark.
Her får du gode råd til hvordan du kan forhindre maveproblemer på din ferie:
Dårlig mave kan også forekomme af følgende grunde: Indtagelse af iskolde drikkevarer for hurtigt, kold aircondition på værelset, dehydrering og ubalance i salt / sukker balancen i kroppen. Så sørg for at undgå dehydrering, drik rigeligt med vand/sodavand under ferien, tilføj ekstra salt på din mad og spis dessert hver dag. Disse forholdsregler kan hjælpe dig til at undgå dårlig mave.
Dit rejseapotek kan f.eks. indeholde en lille håndsprit, myggespray, smertestillende piller, diarré piller og solcreme.
Der kan i perioder forekomme mange myg om aftenen, medbring derfor altid en myggespray eller køb en på det lokale apotek.
Er uheldet ude og du bliver syg? Kontakt straks guiden og receptionen og bed om en læge til værelset, så du kan komme under behandling med det samme og ikke ligger syg hele ferien. Kontakt også straks din rejseforsikring der dækker udgifter hertil samt evt. tabte feriedage.
Tjek, at din rejseforsikring dækker Egypten. Hvis ikke, anbefaler vi at du kontakter Gouda, som har god dækning i Egypten.
Vi anbefaler både bagage- og rejseforsikring. Bagageforsikring dækker blandt andet, hvis bagagen ikke når frem til destinationen. Rejseforsikringen dækker sygdom under ferien, lægehjælp mv. Tjek dine forsikringer inden afrejse, da der er forskel fra forsikringsselskab til forsikringsselskab i forhold til, hvad de dækker. Afbestillingsforsikringen dækker, hvis du må afbestille rejsen inden afrejse på grund af sygdom/dødsfald mv. Men den skal være tegnet inden betaling af rejsen.
Hvordan betaler du?
Shopping & drikkepenge - Egyptiske pund, euro og USD kan benyttes. I mange butikker kan kreditkort også bruges.
Taxi – Kreditkort kan ikke bruges, sørg derfor for at have kontanter
Brug kun kreditkort i reception, hos din Amisol Guide og i ATM/hæveautomater
Egyptiske pund kan hæves i en ATM, som du finder i receptionen på dit hotel eller i gå afstand fra hotellet.
Har du booket transfer hos os, vil pick-up tider blive sat op i receptionen ca. 24 timer før afrejse.
Har du ikke booket transfer hos os, anbefaler vi at du via WhatsApp bekræfter din hjemrejse, således at de kan informere dog omkring evt. ændring af hjemrejsetid.
I lufthavnen skal alle igennem: Sikkerhedstjek, tjek ind, paskontrol og et sikkerhedstjek igen før du stiger på flyet, så sørg for at møde op i lufthavnen senest 3 timer før hjemrejse.
HUSK at du skal vise billetten i lufthavnen, så medbring den udprintet. Online tjek ind er ej mulig. Ved problemer i lufthavnen, ring/skriv straks til din Amisol guide via WhatsApp.
Hvis der skulle opstå et problem (fejl/mangel) under din ferie, så kontakt din Amisol guide med det samme, så problemet kan blive løst hurtigst muligt og du kan fortsætte med at nyde din ferie.
Kontaktes guiden ikke og du evt. udfylder en tilfredsheds- og feedbackformular fra hotellet, hvor der ikke gøres opmærksom på fejl/mangler, kan det påvirke din ret til kompensation efter hjemrejse jf. pakkerejselovens § 26.
Guide telefonnummer (husk at skrive på engelsk):
Yasser tlf. +20 101 163 9863 eller Ahmed +20 101 024 3602.
Forside
Søg rejse
Afbudsrejser
Kontakt
Min billet