Flytider/Tidsforskel
5 timers flyrejse.
Egypten skifter ikke til vintertid og er derfor på "vores" sommertid hele året rundt.
Transfer
Transfer koster 200 dkk pr. person og dækker for bustransport til/fra hotellet. Man kan tilkøbe transfer i ankomst lufthavnen direkte hos guiderne, her er prisen dog højere end ved køb hjemmefra.
Indbyggerantal/Areal
Ca. 73.000 indbyggere. (2015)
Sharm el Sheikh ligger ved det Røde Hav på sydspidsen af Sinai-halvøen og består af områderne Nabq, Sharks Bay med Ras Nasrani, Naama Bay og Hadaba med Ras Um Sid. Naama Bay er områdets midtpunkt.
Hovedsproget er arabisk, men engelsk er vidt udbredt.
Klima
Solrigt med meget lav luftfugtighed.
Fra april til oktober ligger temperaturen mellem 20 og 37 °C.
Fra november til marts ligger temperaturen mellem 13 og 26 °C.
Forskellen på temperaturen mellem dag og nat er op til 10 °C.
Byer/Strande
Oprindeligt var Sharm El Sheikh en lille landsby, hvor beduinbefolkningen levede af fiskeri og kameldrift. I løbet af blot få år er stedet blevet til at et af verdens flotteste feriesteder. Centrum er Naama Bay, og man kan også besøge Old Market i Sharm el Sheikhs gamle bydel.
Der findes flotte strande, vidtstrakte strande i centrum og mindre strande med badebroer ved de bedste snorkelområder. Der er fantastisk mange muligheder for at kunne snorkle og dykke.
Alle hoteller har private strandområder for hotelgæsterne.
Det er forbudt at berøre korallerne eller at tage koraller med hjem fra landet.
Transport
Gode bus- og taxiforbindelser. Aftal priser på forhånd.
Flere hoteller tilbyder bustransport mellem hotel og centrum.
Tag kontakt med hotellets reception for tidspunkter og priser.
Valuta/Betaling/Drikkepenge
Minibanker og vekselkontorer findes på mange af hotellerne og i centrum.
Ægyptens valute er ægyptiske pund. Valutakode EGP.
Benyttes minibankerne, vil man kun være istand til at udtage EGP.
DKK 100 = 279,17 EGP (Juli 2017)
EGP, EUR og USD kan benyttes.
Der er kun begrænset mulighed for at betale med kreditkort.
Drikkepenge er frivilligt, men gives normalt, ca. 10 % på restauranter og 20-30 EGP til hotellets rengøringspersonale 2-3 gange om ugen.
Andre drikkepenge til hotellet overrækkes normalt til receptionen ved afrejsen ved at lægge beløbet i en konvolut for hver person.
Mobildækning
De fleste steder har god mobildækning. Husk at slukke for mobildata, da dette er ualmindeligt dyrt.
Reklamationer/ Klager
Hvis du i løbet af ferien oplever, at noget ikke lever op til dine forventninger, så skynd dig at fortælle det til din rejseleder på rejsemålet, i stedet for at vente til du kommer hjem. Der er ingen grund til at spolere din ferie over fejl og mangler, som kan klares med det samme.
Oplever du fejl og mangler under rejsen så få hjælp med at få klaret disse fejl hurtigst muligt, hos vores guider eller lokalagent.
Kontakter du ikke vores personale og får klaret evt. fejl og mangler på destinationen, eller gjort opmærksom på fejl og mangler, vil en klagesag og en evt. kompensation blive afvist iht. de gældende regler for deltagelse i pakkerejser punkt. 26.
Internet
Der findes adskillige internet-cafeer i centrum.
Mange af hotellerne giver også adgang til internettet til en noget højere pris. Kvaliteten af internettet kan variere, og er til tider ikke særlig god. Ved køb af internet køber man en tilslutning pr. person, og priserne kan variere afhængig af hotel.
Hygiejne/Vaccinationer
Hoteller og restauranter har gode hygiejniske forhold.
Dog kan man få problemer med maven idet Egyptens bakterieflora er anderledes.
Der kræves ingen vaccinationer, men vi anbefaler, at vores gæster rådfører sig hos deres læge angående evt. vaccination.
Postevand kan ikke drikkes.
Vigtige forholdsregler er, at man anvender god håndhygiejne, begrænser brugen af airconditioning og undgår at drikke iskolde drikkevarer i varmen.
Apotek/Læge/Sygehus
Apoteket er beliggende i centrum.
Der er en læge tilknyttet hvert hotel, i tilfælde af et behov for lægehjælp opstår, bør man kontakte receptionen.
Sygehuset er beliggende i centrum.
Påklædning
Ægypten er et muslimsk land, og ægyptere er som regel konservativt påklædt.
På hotellerne kan man klæde sig på som i et hvilket som helst andet ferieland.
Topløs solbadning og -svømning er ikke normalt.
Shopping
Prisniveauet er absolut stadig fornuftigt for skandinaviske turister. Især hvis man ikke vil lade sig skræmme af den første pris, en sælger præsenterer.
Som regel vil man kunne ”prutte” prisen ned til en tredjedel, eller minimum halvdelen af sælgerens første prisforslag. Og det er et forslag. Heller ikke sælgeren forventer at få den første pris han skruer op til.
Der er gode muligheder for køb af guld, sølv, papyrus, vandpiber, parfume, krydderier, tæpper og bomuld.
Fredag er en helligdag, og nogle butikker kan være lukket om dagen.
Sharm el Sheikh har et godt udvalg af restauranter i centrum af hovedbyen Naama Bay, mange lokale spisesteder og internationale kæder. De bedste restauranter er som oftest i tilknytning til de store hoteller. Særlig gode restauranter på hotellerne Hyatt Regency og Mövenpick. Kontakt receptionen på dit hotel omkring bordbestilling.
Typiske internationale kæderestauranter og caféer som McDonalds, PizzaHut, KFC og Starbucks findes både i centrum og på det åbne indkøbscenter Il Mercado, som ligger ca. 10 min. med taxi fra Naama Bay.
Mange hoteller kan bestilles med All Inclusive. Ved bestilling af All Inclusive har man mad og drikkevarer inkluderet på hotellet. Man kan også vælge kun morgenmad eller halvpension eller helpension på flere hoteller.
Sharm el Sheikh har et aktivt aften- og natteliv uden at det på nogen måde er generende for dem som ønsker at spise på byens restauranter eller at handle i de mange morsomme butikker. Store steder som Hard Rock Café, Pacha og Little Buddha er som regel helt pakket af folk omkring midnat og på torsdage,
som regnes som lørdag i Sharm el Sheikh, er der som regel besøg af en anerkendt dj eller andre arrangementer. Der er også flere mere stille pubs og barer, specielt er Camel Bar midt i byen et populært sted.
Andre tips på hotellet gives normalt ved at efterlade en kuvert med det ønskede beløb pr. Person i receptionen ved afgang.