Rundrejse fra Hurghada: Eventyrlige Egypten! 

 

Oplev alle Egyptens kulturskatte og deres unikke kultur på en rundrejse

 Rejsen starter i det solbeskinnede Hurghada. Embarkér på et luksuriøst 5-stjernet krydstogt på den ikoniske Nilen, hvor komfort og elegance møder historiens vingesus. Vores rundrejse fører dig gennem nogle af Egyptens mest imponerende kulturperler, fra Aswans fredfyldte skønhed til Luxors storslåede templer og Kairo's pulserende liv.

Rejsen begynder med en naturskøn sejlads til Aswan, hvor du kan udforske de fascinerende Philae-templer og den imponerende Aswan-dæmning. Herefter går turen videre til Luxor, kendt som verdens største udendørs museum, hvor du kan besøge Kongernes Dal og de spektakulære Karnak-templer. Endelig ankommer vi til Kairo, Egyptens hovedstad, hvor du kan stå ansigt til ansigt med de berømte pyramider og Sfinxen samt opleve byens dynamiske atmosfære.

 

Mindst én gang i livet skal du opleve civilisationens vugge!

 

Eventyret starter i Hurghada, hvor du vil nyde et komfortabelt ophold på 5* Tropitel Sahl Hasheesh eller 4* Mercure Hurghada Hotel med All Inclusive. Nyd en dag på hotellet og stranden, før vi tager bussen mod Luxor, hvor den luksuriøse 5* båd står klar til at sejle ned ad Nilen. Krydstogtet på Nilen vil afsløre historiske hemmeligheder, og du kan nyde udsigten over det frodige landskab ved Nilen og livet ombord med førsteklasses service.

Vi sejler ned ad Nilen fra Luxor til Aswan, og du vil få mulighed for at udforske nogle af verdens mest berømte templer, såsom Kom Ombo og Horustemplet i Edfu, undervejs. I Luxor får du mulighed for at udforske byen, Luxortemplet og tempelkomplekset Karnak. Der bliver også et besøg til Vestbredden med de kendte kongegrave i Kongernes Dal. Rejsen fortsætter videre til Aswan, før vi afslutter med en hel dag i Kairo. Her vil der være masser af tid til at udforske de ikoniske pyramider og Sfinksen i Giza sammen med en af vores lokale ekspertguider.

 

 

Denne 5* rundrejse med Krydstogt på Nilen er en skræddersyet rejse af Amisol Travel. Med en perfekt balance mellem regionale seværdigheder og højdepunkter, der fremviser Egyptens rige kultur og skjulte skatte – vil du få en oplevelse for livet!

 

Hvad kan du opleve?

Klik på de forskellige knapper, og læs mere om hvad du kan komme til at opleve på rundrejsen

Luxor

Her kan du læse mere om, hvad du kan opleve i Luxor

Luxor, ofte omtalt som verdens største udendørs museum, byder på en fascinerende samling af templer og grave, der vidner om oldtidens Egyptens storhed. Byen, der engang var kendt som Theben, er opdelt i Østbredden og Vestbredden af Nilen, hvor hver side rummer betydelige historiske monumenter.

 

Luxor-templet

Dette majestætiske tempel ligger i hjertet af byen Luxor og er dedikeret til guden Amon-Ra. Templet, der blev grundlagt af farao Amenhotep III og senere udvidet af Ramses II, er kendt for sin imponerende søjlehal, gigantiske statuer og relieffer, der fortæller om faraoernes triumfer. 

 

Karnak-templet

Beliggende nord for Luxor-templet, er Karnak et af de mest omfattende tempelkomplekser i Egypten. Det består af en række templer, kapeller, pyloner og obelisker, hvor den store søjlesal med sine 134 massive søjler er en særlig attraktion. Karnak var centrum for tilbedelsen af Thebens triade: Amon, Mut og Khonsu.

 

Kongernes Dal

Vestbredden af Luxor rummer Kongernes Dal, en nekropol for faraoerne fra det Nye Rige. Her findes de pragtfulde gravkamre, der er udhugget i klipperne og dekoreret med farverige vægmalerier, der skildrer de dødes rejse til efterlivet. Gravene tilhører nogle af Egyptens mest berømte faraoer, inklusive Tutankhamon, Seti I og Ramses VI.

 

Dronningernes Dal

Ligesom Kongernes Dal er dette en nekropol, men den er dedikeret til dronningerne og kongelige børn. Her ligger den berømte grav tilhørende dronning Nefertari, som er kendt for sine spektakulære vægmalerier, der regnes blandt de smukkeste i Egypten.

 

Hatshepsuts tempel

Dette imponerende dødetempel, beliggende ved Deir el-Bahri, er bygget til ære for dronning Hatshepsut, en af de få kvindelige faraoer. Templet er kendt for sin unikke arkitektur med terrasser, der stiger op mod klippevæggen, og de velbevarede relieffer, der viser Hatshepsuts ekspedition til Punt. 

 

Kom Ombo-templet

Kom Ombo-templet, ved bredden af Nilen, er dedikeret til både Sobek og Horus den Ældre. Templet har en symmetrisk opbygning med detaljerede relieffer og et museum med mumificerede krokodiller. Bygget under det ptolemæiske dynasti, tjente det også som et medicinsk center.

 

Horus-templet i Edfu

Horus-templet i Edfu, bygget under Ptolemæertiden, er dedikeret til falkeguden Horus. Templet er kendt for sin 36 meter høje pylon og detaljerede relieffer, der skildrer Horus' sejr over Seth. Det fungerede som et religiøst og kulturelt centrum med årlige festivaler og præsteuddannelse.

Aswan

Her kan du læse mere om, hvad du kan opleve i Luxor

 

Philae-templet 

Philae-templet er dedikeret til gudinden Isis og ligger på Agilkia-øen. Det er kendt for sine smukke relieffer og den dramatiske lys- og lydshow om aftenen. 

 

Den Ufuldendte Obelisk 

Den Ufuldendte Obelisk, der ligger i en gammel granitbrud, viser gamle egyptiske teknikker til obeliskproduktion. Den massive stenblok er halvvejs udhugget og giver indsigt i oldtidens stenhuggerarbejde. 

 

Aswan-dæmningen 

Aswan-dæmningen er et teknisk mesterværk, der kontrollerer Nilen og skaber Nassersøen. Besøgende kan lære om dens rolle i Egyptens vandforsyning og elektricitet. 

 

Nubiske Museum 

Nubiske Museum viser kulturarven og historien fra Nubien, med over 3.000 artefakter. Udstillingerne spænder fra forhistoriske værktøjer til genstande fra Nubias kristne periode. 

 

Oplev Fellucua-sejlads

Felluca-sejlads i Aswan er en uforglemmelig oplevelse, hvor du sejler på den majestætiske Nilen i traditionelle, håndlavede træbåde med trekantede sejl. Disse sejlture giver dig mulighed for at nyde den spektakulære udsigt over Aswans landskaber, inklusive øer, palmelunde og historiske monumenter. Felluca-sejlads tilbyder en fredfyldt og autentisk måde at opleve Nilen på, væk fra motorbådenes larm og travlhed.

 

Abu Simbel templerne 

De monumentale Abu Simbel templer, flyttet for at undgå oversvømmelse af Nassersøen, er kendt for deres imponerende statuer og indre vægmalerier. Templet hylder Ramses II og dronning Nefertari. 

 

Aswan-markedet 

Aswan-markedet, også kendt som Sharia el-Souk, byder på en farverig oplevelse med lokale krydderier, håndværk og souvenirs. Markedet er et perfekt sted at opleve den lokale kultur og handel. 

 

Aga Khan-mausoleet 

Aga Khan-mausoleet, beliggende på en bakke med udsigt over Nilen, er gravstedet for Aga Khan III. Mausoleet er kendt for sin elegante arkitektur og rolige atmosfære. 

Botanisk have 

Den botaniske have i Aswan er kendt for sin rolige og afslappende atmosfære, hvilket gør den til et ideelt sted at slippe væk fra byens travlhed. Med sin rige vegetation og naturskønne omgivelser ved Nilen tilbyder haven en vidunderlig oplevelse for alle naturelskere. Den botaniske have i Aswan er således en perle af naturskønhed og botanisk mangfoldighed, der tilbyder en unik og fredfyldt oplevelse for alle besøgende.

Nubisk Landsby

Et besøg i en nubisk landsby i Aswan er en kulturelt berigende oplevelse, hvor du får mulighed for at opleve den unikke nubiske kultur og gæstfrihed. Landsbyen er kendt for sine farvestrålende huse, traditionelle håndværk og livlige markeder. Besøget inkluderer ofte møder med de lokale beboere, der deler deres traditioner, musik og dans, hvilket giver et autentisk indblik i nubisk liv og historie.

Kairo

Her kan du læse mere om, hvad du kan opleve i Kairo

 

Pyramiderne i Giza

Pyramiderne i Giza er nogle af verdens mest ikoniske strukturer, bygget som gravkamre for faraoerne. De tre hovedpyramider er Kheops, Khefren og Mykerinos, hver med imponerende arkitektoniske detaljer. 


Sfinksen

Den Store Sfinks i Giza, med løvekrop og menneskehoved, står som en gådefuld vogter ved pyramiderne. Skulpturen, der er hugget ud af kalksten, symboliserer styrke og visdom. 

 

Det Nye Egyptiske Museum 

Det Nye Egyptiske Museum i Giza, også kendt som Grand Egyptian Museum, huser en omfattende samling af Egyptens skatte. Museet fremviser tusindvis af artefakter, inklusive Tutankhamons gravfund, i moderne og interaktive udstillinger. 

Khan el-Khalili-markedet i Kairo

Et besøg her er en livlig og farverig oplevelse, hvor du kan udforske en labyrint af smalle gader fyldt med boder, der sælger alt fra smykker, krydderier og tekstiler til håndlavede souvenirs og antikviteter. Markedet er kendt for sin pulserende atmosfære, historiske arkitektur og muligheden for at forhandle med de venlige og imødekommende handlende. Besøget giver også mulighed for at nyde traditionelle egyptiske retter og drikkevarer på de mange caféer og restauranter i området.

Krydstogt båden

Oplev luksus og komfort ombord på vores nye og moderne Nilkrydstogtskib, designet til at give dig en uforglemmelig rejseoplevelse. Skibet byder på elegant indrettede kahytter og suiter med panoramaudsigt, der giver dig en betagende udsigt over Nilen. Nyd gourmetmåltider i vores eksklusive restaurant, slap af ved poolen på soldækket, eller forkæl dig selv med en behandling i vores topmoderne spa. Skibet tilbyder også fitnesscenter, lounge med underholdning, og gratis Wi-Fi, så du kan holde forbindelsen. Slap af med en drink eller en god bog på dækket, og mærk stilheden mens du sejler forbi Nilens bredder og historiens vingesus. Alt dette og mere venter dig ombord på vores skønne Nilkrydstogt.

Soldæk med poolområde

Hyggeligt indrettet værelse 

Dæk på båden med siddeområde

Restaurant på båden

Hyggeligt udeområde på båden

Flot udsigt fra resturanten på båden

 


 

 

Program for rundrejsen fra Hurghada

 

 

 

Dag 1: Velkommen til Hurghada

Ved ankomst til Hurghada lufthavn vil vores Amisol guider byde jer velkommen. Bussen kører mod hotellet for indtjekning, 5* Tropitel Sahl Hasheesh eller 4* Mercure Hurghada Hotel med All Inclusive.

Dag 2: Fridag i Hurghada

Nyd en fridag på hotellet med sol og badning ved poolen eller stranden. Hvad med at udforske den pulserende atmosfære i Hurghada centrum?

Dag 3: Afgang til Luxor og indtjekning på båden

I bliver hentet på hotellet tidligt om morgenen af bussen, der kører til Luxor, rejsen tager ca. 4-5 timer. Ved ankomst til Luxor bliver I budt velkommen ombord på den 5* båd og får tildelt kahyt.

Efter frokost ombord på båden venter en guidet tur til det imponerende Luxortempel og tempelkomplekset Karnak, som viser det gamle Egyptens storhed med imponerende søjler og arkitektur. Skibet ligger fortøjet lige foran Luxortemplet, nyd middag og overnatning ombord.

Dag 4: Oplev Luxor med Vestbredden og Kongernes Dal

Efter morgenmad henter guiden jer, og I rejser til Vestbredden af Nilen, hvor I udforsker de gamle vidundere i Kongernes og Dronningernes Dal. Her vil I blive imponeret over Kongernes Dal, som er berømt for Tutankhamons grav. Besøg Hatshepsuts tempel og Memnon-kolosserne.

Tilbage på båden serveres frokost, og turen fortsætter sydpå til Edfu. Nyd livet ombord, mens landskabet ved floden langsomt glider forbi, med førsteklasses service og gode forfriskninger.

Dag 5: Horustemplet i Edfu, Kom Ombo og Aswan

Dagen starter med en god morgenmad ombord, før en guidet tur til den berømte Aswan-dæmning venter, som engang var verdens største. Ved dæmningen fortsætter dagen i båd til Philae-templet, som blev flyttet for at undgå at blive oversvømmet af dæmningen. Udforsk templet og dets imponerende arkitektur.

Derefter kan I nyde en afslappende felucca*-tur på Nilen rundt om Kitchner Island. Valgfrit kan I besøge Elephantine Island for at støtte lokalsamfundet og opleve deres unikke kultur.
*Felucca er en traditionel Nil-sejlbåd, med enkelt design og 2-3 store sejl.

Dag 6: Oplev Aswan med Philae-templet og Aswan-dæmningen

Dagen starter med en god morgenmad ombord, før en guidet tur til den berømte Aswan-dæmning venter, som engang var verdens største. Ved dæmningen fortsætter dagen i båd til Philae-templet, som blev flyttet for at undgå at blive oversvømmet af dæmningen. Udforsk templet og dets imponerende arkitektur.

Derefter kan I nyde en afslappende felucca*-tur på Nilen rundt om Kitchner Island. Valgfrit kan I besøge Elephantine Island for at støtte lokalsamfundet og opleve deres unikke kultur.
*Felucca er en traditionel Nil-sejlbåd, med enkelt design og 2-3 store sejl.

Dag 7: Udforsk Kairo med pyramiderne i Giza, sfinksen og nationalmuseet

Udtjekning fra båden efter morgenmad og transport til Aswan lufthavn, flyveturen til Kairo tager ca. 1t 10min. Vel fremme i Kairo bliver I mødt af vores team, som sørger for, at jeres egyptiske eventyr fortsætter gnidningsfrit.

Ved ankomst til Giza-pyramideplateauet vil I blive overvældet af Cheops, Chefren og Mykerinos’ grave. Vores lokale ekspertguide viser jer rundt i Kairo og fortæller mere om de ikoniske pyramider, som står som et vidnesbyrd fra den gamle verden, og den gådefulde sfinks, der mystisk holder øje med os og vogter historiens hemmeligheder.

Efter en god frokost ved pyramiderne fortsætter rejsen til Egyptian National Museum på Tahrir Square. Her vil I få et dybdegående indblik i de faraoniske æraer og se udstillingen af guldkongen Tutankhamon, som viser de bemærkelsesværdige skatte.

Udforskningen af Kairo fortsætter med et besøg til et af Egyptens ældste markeder, Khan El Khalili Bazaar. Efter at have navigeret gennem de travle gader bliver I kørt til Kairo lufthavn og tager et sent fly til Sharm el Sheikh, hvor vores guider kører jer til hotellet.

NB! Bemærk venligst, at den officielle åbning af Grand Egyptian Museum er planlagt til 2024. Hvis dette er åbent under jeres rejse, vil vi sørge for at arrangere et besøg til dette monumentale museum, som Egypten har brugt mere end 20 år på at bygge. Museet huser en omfattende samling på over 50.000 artefakter, inklusive de personlige ejendele til den berømte guldkonge Tutankhamon. Der kan forekomme ekstra gebyrer for adgangsbilletter til det nye Grand Egyptian Museum.

 

Dag 8: Eventyret i Egypten er slut for denne gang – eller nyd en ekstra uge

For 1 uges rejsende slutter eventyret her, og i skal nu udtjekke fra hotellet, hvor efter vores guider kører jer tilbage til lufthavnen for at nå flyet hjem til Danmark. Vores guider hjælper jer gennem told og paskontrol.

Vi anbefaler at forlænge opholdet i Hurghada med en ekstra, afslappende uge. Nyd et luksuriøst ophold på 5* Tropitel Sahl Hasheesh eller 4* Mercure Hurghada Hotel.

 

 

 

 

Værd at vide om rundrejsen fra Hurghada

 

Fakta om rundrejsen fra Sharm el Sheikh

Grupper: Små grupper, minimum 2 personer
Egnet til: Alle aldre
Kategori: 5-stjerner
Start/slut: Hurghada
Rejseleder og lokale guider: Engelsktalende
Du besøger: Hurghada, Luxor, Aswan og Kairo

Rundrejsen inkluderer
  • Direktefly tur/retur fra Billund og Kastrup – Hurghada med 5 kg håndbagage
  • Al øvrig transport (bus, bil, fly, båd)
  • 3 nætter i Hurghada på 5* Tropitel Sahl Hasheesh eller 4* Mercure Hurghada Hotel med All Inclusive
  • 4 nætter ombord på 5* Krydstogt på Nilen med All Inclusive
  • Privat guide for gruppen
Rundrejsen inkluderer ikke

Ikke inkluderet

  • Drikkepenge til mandskab/guide/chauffør
  • Ekstra måltider og drikkevarer
  • 20 kg indtjekket bagage tur/retur, kr. 300,-
  • Mad på flyet tur/retur, AirSeven 195,- og Fly Egypt kr. 145,-
  • Valgfri udflugt i Aswan til Elephantine Island

Visum ved ankomst er ikke inkluderet. Turistvisum koster USD 30 og betales kontant ved ankomst til lufthavnen. Visummet udfyldes på flyet og er gyldigt i hele Egypten i 30 dage.

OBS: Dit danske pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemrejse.

 


 

Bestil din rundrejse nedenfor

Tryk på rundrejsen nedenfor og få mere information omkring afrejsedato og priser