Monte Carlo Sharm er det tidligere Ritz Carlton hotel.
En stor og flot reception byder dig velkommen til skønne Monte Carlo Sharm med utallige faciliteter og muligheder for hele familien. Hotellet ligger på Hadaba halvøen (ca. 6 km. fra Sharm el Sheikh centrum), men er omringet af andre hoteller, lokale butikker og beboelse.
I receptions området finder du mange sofaområder omkring en flot indendørs bar, en butiks arkade, hæve/veksel automat samt guidernes informationsområde. Udenfor receptionen finder du Sky bar der har åben 24/7 med en fantastisk udsigt over havet.
I samme bygning snor flotte trapper sig op/ned ..
imellem de mange a la carte restauranter, fitness lokale, Spa og andre butikker. Der er ingen elevatorer, så hotellet er ikke egnet til dårligt gående gæster.
Hele udendørsområdet består af grønne arealer beplantet med adskillige smukke eksotiske træer og blomster. Igennem det hele snor små stier sig igennem haver, vandfald, pools, tennisbane og de spredt beliggende hotel værelser over hele området. Der er en lille golf-car der kører rundt i området bla. med bagage, denne kan man køre med, hvis man f.eks. ønsker et lift til poolen/strand.
Stranden er i flere niveauer med forskellige former for gratis liggestole og enkelte hængekøjer. Der er en lille "sandstrand" på ca. 5 meter, hvor man kan sidde og bade med små børn. Men 2 meter ude i vandet begynder koraller og fisk at vise sig og disse er fredet, dvs. man må ikke træde på dem. Man benytter derfor en badebro til at gå ud til en platform, hvorfra man kan bade / snorkle / dykke. Badebroen er en flydebro, og ikke egnet for dårligt gående, da den kan gynge en del og i sær hvis det er blæse vejr.
Revet er lige ved denne platform og der er et væld af smukke farvestrålende fisk.
Der er 2 poolområder på hotellet. Det ene poolområde ligger ved stranden og har 3 voksenpools + 1 børnepool samt en poolbar, hvor der serveres snacks (burger/pizza/is). Værelser ved denne pool er Royal Rooms og værelser med seaview. Det andet poolområde ligger bag hovedbygningen og her ligger værelserne med poolview. Dette poolområde er meget velegnet til børnefamilier, her er 4 små (1 meter høje) vandrutsjebaner i babypool og 3 store vandrutsjebaner (ca. 6 meter høje) i en lidt større pool. Her er vandfald, legeplads og lazyriver.
I december, januar og februar er 1 af de udendørs pools til voksne og 1 børnepool opvarmet og brugbar. Perioden afhænger af vejret.
Er du 16+, tilbyder hotellets skønne Health Club gratis benyttelse af fintess lokale, sauna, dampbad og jacuzzi imellem kl. 07.00 - 19.00, dette skal bookes på stedet.
Volleyball bane, vandpolo, Aqua gym, Dart og Aerobic er gratis for alle.
Tennisbane gratis, men spilles efter mørkets frembrud betaler man for belysning af banen (ca. 20 US Dollars pr time).
Wi-fi kan du logge på i receptionen mod betaling.
Booker du Royal room er der gratis Wi-fi på værelset.
Hotellet huser gæster af alle nationaliteter, og har derfor tilpasset mad, drikke og aktiviteter så der er noget for enhver type af gæst. Ankommer du sent eller om natten, har hotellet en restaurant åben, som du kan benytte før/efter bagagen pakkes ud på værelset.
Har du booket Deluxeværelse eller familieværelse har du fri adgang til buffetrestauranten i hovedbygningen i dens åbningstider. Herudover er der også snacks imellem ved poolbaren i visse tidsperioder og sidst, men ikke mindst, har du 4 a la carte restauranter, hvor du kan spise gratis hver aften. Husk bord skal bookes 24 timer før. Læs mere under mad/drikke øverst.
Er du over 18 år, kan du forkæle dig selv ved at booke et Royal Room. Her får du frisk frugt, gratis minibar, 1 gratis tøjvask pr. uge, gratis WiFi på værelset, adgang til voksenstrand med servering fra bar, Royal Lounge med mad & drikkevarer hele døgnet samt adgang til både buffet i hovdrestauranten og 6 gratis á la carte restauranter. Læs mere om Royal Room under mad/drikke.
Antal værelse 321
Bygget 1998
Hotellet bliver løbende renoveret, senest renoveret i 2014, værelser i 2018 og poolområder i 2019.
Har du brug for yderligere information eller hjælp til booking af dette hotel, så kontakt os på mail: post@amisol.dk eller tlf. 80 401 402. Vi er til rådighed alle hverdage mellem kl. 10:00 - 16:00.
Udflugter
Se vores spændende program lige her www.amisol.dk/rejsemal/egypten/sharm-el-sheikh/
Enkelte af udflugterne kan købes før afrejse på "Bestil udflugter" i toppen af denne side, mens alle udflugter kan købes ved ankomst til destinationen.
Visum
Har du dansk pas, så køber du et indrejse visum ved ankomst til Sharm el Sheikh Lufthavn. Det er meget nemt og vores guide er på stedet ved brug for hjælp. Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt minimum 6 mdr. efter hjemrejsedatoen.
Har du andet udenlandsk pas, bedes du kontakte den Egyptiske Ambassade i København på tlf. +45 35437070 og ansøge om visum før afrejse.
Hvad skal jeg være opmærksom på vedr. Corona på denne rejse? Se opdateret under Rejsevejledning/Covid-19 øverst på denne side - eller på dette direkte link https://www.amisol.dk/information/
Mad på fly kr. 165,-/245,- pr. person
Bagage kr. 300,- pr. person
Transfer kr. 200,- pr. person
Er alle tilkøb på denne rejse og bestilles under booking af rejsen, eller efterfølgende på post@amisol.dk eller tlf. 80 401 402.