Afrejse og mødetid

Både mødetid og afrejsetid fremgår af rejsebeviset.

Da der kan være kø ved check-in i lufthavnen, er det altid en god idé at komme i god tid, senest til det angivne mødetidspunkt.
Efter check-in anbefaler vi, at du straks går gennem pas- og sikkerhedskontrollen ind i afgangshallen, hvorfra der er adgang til selve gaten.  
Hold øje med informationsskærmene i afgangshallen for at se, hvilken gate flyet afgår fra, samt eventuelle ændringer. Sørg gerne for at være ved gaten min. 30 minutter før afgang.

Check in åbner normalt 2 timer før planmæssig flyafgang. Check in lukker 40 min før afgang, så vi anbefaler at man er i lufthavnen i god tid. 

Afrejse fra Egypten: 

De Egyptiske lufthavne anbefaler at man er i lufthavnen 3 timer før planmæssig flyafgang, da man skal passere en ekstra sikkerhedskontrol for at komme ind på lufthavnens område. her skal alt baggage gennemlyses, og man skal selv igennem metaldetektor. 

Check in i de Egyptiske lufthavne åbner også 2 timer før planmæssig afgang.  

 

Hold altid øje med skærmene i lufthavnene, så i kan se hvornår der kaldes til boarding. Ved for sent ankomst til boarding så mister man sin rejse automatisk og vil blive afvist ombordstigning på flyet.