Rejser fra Billund Lufthavn

Billund Lufthavn er centralt beliggende midt i Jylland ca. 20 km fra Vejle og den østjyske motorvej. Det er let at komme til og fra lufthavnen i bil og der er god skiltning hele vejen. Derudover er der god parkeringsmuligheder, både hvis din bil skal holde der i løbet af ferien, eller hvis du skal bringe eller hente nogen i lufthavnen. Læs mere om parkeringsmulighederne i Billund Lufthavn hér
Lufthavnens nye terminal rummer alle de faciliteter, som man kan forvente af en international lufthavn. På denne side kan du finde nyttig information om lufthavnen, så du er forberedt inden afrejse. 

Transport til og fra Billund Lufthavn

Skal du med offentlig tranport, til og fra lufthavnen, er der gode forbindelse til hele landet. 
I lufthavnen er der forbindelse med de officielle lufthavnsbusser til Vejle, Horsens og Aarhus. Derudover er der busforbindelser direkte fra lufthavnen med forbindelse til det meste af Jylland. Skal du derimod mod Fyn eller Sjælland, kan du med fordel tage til Vejle st. og derfra tage toget videre. 

Du kan læse meget mere om transportmulighederne på Billund Lufthavns hjemmeside.

 

Check-in i Billund Lufthavn inden afrejse

I Billund lufthavn skal du selv checke ind ved standerne, som står placeret i den store hal, når du kommer ind i lufthavnen. Det er let at anvende standerne, men oplever du problemer, er der altid personale fra lufthavnen til stede, som kan hjælpe dig. Følg blot vejledningen på skærmen, hvorefter standeren udskriver både boardingkort og bagagemærker.

Bagagemærkerne sættes på kufferten, både den som skal i lastrummet og den du skal have om bord på flyet. Dernæst afleveres kufferten ved bagage-drop skranken hos det flyselskab, som du skal rejse med. Har du specialbagage med, såsom en barnevogn, skal denne først vejes og betales ved bagage-drop skranken og derefter afleveres ved skranken ”stor bagage”.
Har du bestilt assistance i lufthavnen, skal du ikke checke ind ved selvhjælpsstanderne, men derimod gå hen til check-in skranken.

Mødetiden i Billund Lufthavn er min. 2 timer før afgang.
Du kan læse mere om check-in mulighederne i Billund Lufthavn her.

Afgang og ankomst i lufthavnen

Der kan findes information om de aktuelle afgang og ankomsttider i Billund Lufthavn på deres hjemmeside. Derudover kan du altid kontakte lufthavnen for yderligere information om specifikke afgange på tlf. 76 50 50 50.

Handicapservice i Billund Lufthavn

Er du handicappet eller bevægelseshæmmet, har du krav på at få assistance i lufthavnen, når du skal ud og rejse. Alt du skal gøre er, at gøre opmærksom på det, når du køber din flybillet. På den måde får lufthavnen automatisk besked fra det flyselskab, som du har købt din billet hos. 

Det dog vigtigt, at du gør opmærksom på, hvilken form for service du har brug for. Har du for eksempel brug for assistance gennem lufthavnene, ved check-in, ved sikkerhedskontrollen eller andet. Derudover er det vigtigt at have rejsetilladelse til førehunde og at man har en foldbar kørestol, hvis man rejser med kørestol. 

I Billund Lufthavn skal du bestille handicapservice senest 48 timer før afgang. 

Handicapparkering

I Billund Lufthavn er der særligt afmærket parkering til handicappede i P3 området. Du kan få rabbat på din parkeringsbillet i parkeringshallen, dog ikke hvis du vælger at betale med brobizz.